Brud på persondataloven

I denne uge blev jeg kontaktet af en anden slægtsforsker, der hentydede til, at jeg muligvis brød persondataloven ved at publicere nulevende personers fulde navne. Vedkommende mente endda, at personer skulle være døde i mindst 70 år, før jeg (hvad man i persondataloven kalder en ”dataansvarlig”) må have lov at publicere personers fulde navne – for slet ikke at tale om fødsels- og dødedatoer. Dette er imidlertid ikke korrekt.


Må man lægge sin slægtsdatabase på nettet?

For at tage den fra begyndelsen, så gælder persondataloven ikke, hvis man kun bruger sin database til ”privat brug”. Privat brug er, når man kun selv har adgang til sin database, og kun fremviser den for et meget snævert publikum – fx den nærmeste familie.

Hvis man offentliggør sine data på internettet, så er man underlagt persondataloven.

Ifølge persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7 må behandling af oplysninger finde sted, hvis

behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Og som slægtsforsker, der ønsker at komme i kontakt med andre, beslægtede slægtsforskere, har man vel pr. definition en berettiget interesse i at registrere sine slægtninge. Som udgangspunkt er den dataansvarlige (slægtsforskeren) IKKE forpligtiget til at spørge den registrerede først.


Hvad må man offentliggøre?

I persondatalovens § 7, stk. 1 står:

Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

De nævnte forhold kaldes populært ”personfølsomme oplysninger”.

I DIS-Danmarks medlemsblad Slægt & Data nr. 4/2000 spurgte man Datatilsynet, hvilke data en slægtsforsker egentlig må offentliggøre på nettet. Datatilsynet svarede dengang:

at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Det kan vel kun tolkes sådan, at man må offentliggøre navne, fødsels- og dødsår for i hvert fald afdøde personer. Mere uklart er det for de stadigt levende.

Personligt vurderer jeg personers (fulde) navne som ufølsomme oplysninger. Desuden er fødsels- og dåbsindførsler i kirkebøgerne offentlig tilgængelige på landsarkiverne efter 50 år. Altså 50 efter at en person er født. Det tolker jeg sådan, at for personer over 50 år, er fødselsdatoer og faderskabsforhold ufølsomme oplysninger.

Man skal dog være opmærksom på, at forhold omkring fx adoption, skilsmisse, selvmord og kriminalitet først er tilgængelige efter 75 år. Så, hvis din fætter er blevet skilt for nyligt, så pas på med, hvad du offentliggør i din slægtsdatabase.

Kilder

Retsinfo: Persondataloven (lovtekst)
Datatilsynet
Statens Arkiver
Slægt & Data (DIS-Danmark)


Om artiklen