Brud på persondataloven

I denne uge blev jeg kontaktet af en anden slægtsforsker, der hentydede til, at jeg muligvis brød persondataloven ved at publicere nulevende personers fulde navne. Vedkommende mente endda, at personer skulle være døde i mindst 70 år, før jeg (hvad man i persondataloven kalder en ”dataansvarlig”) må have lov at publicere personers fulde navne – for slet ikke at tale om fødsels- og dødedatoer. Dette er imidlertid ikke korrekt.


Må man lægge sin slægtsdatabase på nettet?

For at tage den fra begyndelsen, så gælder persondataloven ikke, hvis man kun bruger sin database til ”privat brug”. Privat brug er, når man kun selv har adgang til sin database, og kun fremviser den for et meget snævert publikum – fx den nærmeste familie.

Hvis man offentliggør sine data på internettet, så er man underlagt persondataloven.

Ifølge persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7 må behandling af oplysninger finde sted, hvis

behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Og som slægtsforsker, der ønsker at komme i kontakt med andre, beslægtede slægtsforskere, har man vel pr. definition en berettiget interesse i at registrere sine slægtninge. Som udgangspunkt er den dataansvarlige (slægtsforskeren) IKKE forpligtiget til at spørge den registrerede først.


Hvad må man offentliggøre?

I persondatalovens § 7, stk. 1 står:

Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

De nævnte forhold kaldes populært ”personfølsomme oplysninger”.

I DIS-Danmarks medlemsblad Slægt & Data nr. 4/2000 spurgte man Datatilsynet, hvilke data en slægtsforsker egentlig må offentliggøre på nettet. Datatilsynet svarede dengang:

at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Det kan vel kun tolkes sådan, at man må offentliggøre navne, fødsels- og dødsår for i hvert fald afdøde personer. Mere uklart er det for de stadigt levende.

Personligt vurderer jeg personers (fulde) navne som ufølsomme oplysninger. Desuden er fødsels- og dåbsindførsler i kirkebøgerne offentlig tilgængelige på landsarkiverne efter 50 år. Altså 50 efter at en person er født. Det tolker jeg sådan, at for personer over 50 år, er fødselsdatoer og faderskabsforhold ufølsomme oplysninger.

Man skal dog være opmærksom på, at forhold omkring fx adoption, skilsmisse, selvmord og kriminalitet først er tilgængelige efter 75 år. Så, hvis din fætter er blevet skilt for nyligt, så pas på med, hvad du offentliggør i din slægtsdatabase.

  1. En af personerne i min database som ligger på nettet har forlangt sig selv (og hans datter) fjernet fra mine hjemmesider.

    Efter en hel del trækkeri frem og tilbage, – korrespondance via e-mail, – skrev jeg følgende til ham:

    —– Original Message —–
    From:
    To: “X”
    Sent: Friday, April 29, 2005 2:43 PM
    Subject: Re: Personlige oplysninger

    Kære hr. X.
    Tak for nok en e-mail.

    Jeg ved allerede De og Deres datter ikke ønsker at indgå i mit stamtræ på Internettet. Det tror jeg fremgik af Deres allerførste e-mail til mig, så
    det har jeg opfattet for længst.
    Det var nu heller ikke det jeg spurgte om.
    Jeg gentager derfor mit spørgsmål:

    “Før jeg besværer Datatilsynet vil jeg gerne vide, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på Internettet.”

    Det har jeg ikke fået svar på endnu, – så på den igen og fortæl mig hvorfor.

    Med venlig hilsen

    Just Damgaard.

    Hr X meddelte mig herefer, at jeg ikke skulle foretage mig mere og at han ville indbringe sagen for Datatilsynet.

    Efter nok en periode modtager jeg følgende e-mail fra hr. X:
    Fra: “X” [bloker afsender]
    Til: Just Damgaard
    Referencer: 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12
    Filer: Svar på henvendelse.doc (74 KB)

    Hr. Just Damgaard

    Jeg skal herved meddele Dem, at jeg ikke ifølge lovgivningen kan kræve, at personlige oplysninger om undertegnede og min datter slettes fra Deres “anatavle”.

    Til Deres orientering vedhæfter jeg Datatilsynets svar på min henvendelse.

    Jeg anser herefter korrespondancen mellem Dem og undertegnede for værende
    afsluttet.

    Med venlig hilsen

    X

    Og e-mailen var vedhæftet Datatilsynets afgørelse, som vises herunder:

    Hr. X
    x, Route d’Issenheim

    Sendt til X@wanadoo.fr

    13. juli 2005
    Vedrørende Deres forespørgsel om slægtsforskning og anetavler/stamtræ på internettet

    Datatilsynet
    Borgergade 28, 5.
    1300 København K

    CVR-nr. 11-88-37-29

    Telefon 3319 3200
    Fax 3319 3218

    E-post dt@datatilsynet.dk
    http://www.datatilsynet.dk

    J.nr. 2005-219-0300
    Sagsbehandler
    Maria Joost
    Direkte 3319 3235

    Ved e-mail af 9. maj 2005, har De rettet henvendelse til Datatilsynet og spurgt, om offentliggørelse af anetavler/stamtræ på internettet er omfattet af reglerne i persondataloven, og i givet fald hvilke betingelser der skal være opfyldt for behandling af almindelige personoplysninger.

    Det fremgår af sagen, at De har konstateret, at De og Deres datter, Y, indgår i en omfattende anetavle på http://www.olifanten.dk, hvilket ingen af jer ønsker.

    Endvidere fremgår det, at De har rettet henvendelse til den dataansvarlige, Just Damgaard, og anmodet om at De og Y bliver slettet af anetavlen, hvilket Just Damgaard imidlertid ikke har ønsket at efterkomme.

    Datatilsynet har i øvrigt set på hjemmesiden og konstateret, at der alene be-handles almindelige oplysninger om navn og fødsels-/dødsår vedrørende de enkelte slægtsmedlemmer.

    Datatilsynet kan herefter oplyse følgende:

    Persondataloven gælder ifølge § 1, stk. 1, for behandling af personoplysnin-ger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

    Af persondatalovens § 2, stk. 3, fremgår det imidlertid, at loven ikke gælder for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

    Det er Datatilsynets opfattelse, at fysiske personers behandling af oplysninger til brug for slægtsforskning som udgangspunkt må betragtes som en aktivitet af rent privat karakter, og dermed undtaget fra persondatalovens regler i kraft af lovens § 2, stk. 3, så længe oplysningerne ikke videregives til en bredere kreds.

    Tilsynet lægger i vurderingen bl.a. vægt på, at privat slægtsforskning, som udøves i slægtsforskerens egen interesse, eller for at informere den nærmeste familie typisk må betragtes som en sædvanlig og legitim fritidsaktivitet.

    Hvis slægtsforskningen derimod videregives til en kreds, der er bredere end den nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på internettet, vil slægtsforskningen efter Datatilsynets opfattelse ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.

    Offentliggørelse af slægtsforskning på Internettet vil således efter tilsynets opfattelse være betinget af, at persondatalovens behandlingsregler samt lovens øvrige bestemmelser iagttages.

    Lovens § 6, stk. 1, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, vi-deregivelse og anden behandling af oplysninger må finde sted. Efter reglerne i § 6, stk. 1, nr. 1, må behandling af oplysninger finde sted, hvis den registrere-de har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.

    Efter § 6, stk. 1, nr. 7, må behandling af oplysninger endvidere finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredje-mand til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

    Spørgsmålet om, hvornår en behandling er nødvendig for, at den dataansvar-lige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne inte-resse, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

    Det er som udgangspunkt den dataansvarlige, der skal afgøre, om betingelser-ne for offentliggørelse af slægtsforskningen uden samtykke fra de registrerede må anses for opfyldt.

    Det er imidlertid Datatilsynets umiddelbare vurdering, at indehaveren af den i sagen omhandlede slægtstavle indenfor rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, kan behandle de pågældende oplysninger om Dem.

    Den registreredes indsigelsesret

    Datatilsynet skal dog henlede opmærksomheden på persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at oplysnin-ger om vedkommende gøres til genstand for behandling.

    Det er i første omgang den dataansvarlige, der skal tage stilling til den regi-streredes indsigelser. Efterkommes indsigelsen ikke, har den registrerede mu-lighed for at indbringe afgørelsen for Datatilsynet.

    Bestemmelsen indebærer ifølge bemærkningerne til lovens § 35, at den data-ansvarlige – hvis der gøres indsigelse – efter omstændighederne skal ophøre med en behandling, som i øvrigt er lovlig.

    En indsigelse vil efter bestemmelsen være berettiget, hvis vægtige grunde, der vedrører den registreredes særlige situation, taler for, at indsigelsen skal imø-dekommes.

    De skal således over for indehaveren af http://www.olifanten.dk anføre tungtvejen-de grunde til støtte for, at behandlingen pga. Deres særlige, individuelle situa-tion ikke bør finde sted.

    Såfremt en begrundet indsigelse fra Dem ikke efterkommes af den dataan-svarlige, bedes De, såfremt De ønsker at indbringe afgørelsen for Datatilsynet, ligeledes anføre de konkrete og vægtige grunde, der taler for, at indsigelsen skal imødekommes. Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at tilsynet til brug for behandlingen af Deres klage og efter reglerne i forvalt-ningslovens kapitel 5 om partshøring vil sende Deres indsigelse i partshøring hos den dataansvarlige med henblik på at indhente en udtalelse.

    Datatilsynet skal i øvrigt henvise til tilsynets rettighedsvejledning punkt 4.1, der vedrører den registreredes indsigelsesret.

    Datatilsynet kan afslutningsvis oplyse, at tilsynets afgørelser er endelige og derfor ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. persondatalo-vens § 61.

    Med venlig hilsen

    Maria Joost

    Idet jeg håber ovenstående nu kan være til hjælp for andre end mig.

    (I parentes nævnt min “modparts profession er, advokat!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*