Min tiptipoldefar – politimanden, der levede i dødssynd

At jeg hedder Knudsen til efternavn skyldes min farfars farfars far, min tiptipoldefar, Knud Sørensen. Han blev født i 1835 i Øster Halne i Vadum Sogn, lidt nordvest for Nørresundby.

Tre år forinden var min tiptipoldemor blevet født i Lindholm i Sundby Sogn, nabosognet til Vadum. Hun hed Karen Kirstine Nielsdatter.

I februar 1855, da de er henholdsvis 19 og 22 år gamle, tjener de på en gård på Torpet Hede i Vadum Sogn. Og her har de åbenbart fået et godt øje til hinanden. I marts 1857 opholder Karen sig i Uttrup – måske hos sine forældre – og føder der min tipoldefar, Søren. Knud udlægges som barnefader, og lille Sørens farfar, Søren Andersen, står fadder.

Herefter lever det unge par sammen i dødssynd helt indtil maj 1858, hvor de bliver gift i Hvorup Kirke. Et halvt år efter får Søren en lillebror. Gamle Søren nåede ikke med til brylluppet, for han døde i december 1857.

Familien bor i Uttrup i en del år, hvor Knud er daglejer og arbejdsmand. Men i 1870 flytter de alle til købstaden Nørresundby. I de første år er Knud fortsat arbejdsmand, men i slutningen af 1870′erne blev han vægter i Nørresundby og beskrives sådan ved folketællingen i 1880.

Inden folketællingen i februar 1890 er Knud blevet forfremmet til natpolitibetjent.

På et tidspunkt skrev jeg til Per Thomsen fra Sundsholmeren, Nørresundbys lokalarkiv, om han kunne belyse, hvad et job som vægter i Nørresundby anno 1880 indebar. Per henviste til bogen Nørresundbys kommunale Forvaltning af Svend Andersen, hvor man kan læse følgende:

Af vægtere var der som regel 2, og udskiftningen skete jævnligt. Deres opgave var givet ved vedtægten, men derudover kom der i 1874 forslag fra en del beboere om, at de påny skulle synge de gamle vægtervers – eller i hvert fald udråbe klokkeslettene!
Sagen blev overladt til herredsfogedens afgørelse, og udfaldet ses ikke.
Også vægterne havde brug for kappe og regnfrakke, der bevilgedes særskilt. Lønnen, der i begyndelsen var ret beskeden, udgjorde i 1897 600 kr. årligt + udstyr (uniform, incl. støvler, samt hjelm, rem og fløjte) foruden et tillæg for at rense kloakbrønde og feje Torvet.
Staben af offentligt ansatte blev i 1898 på herredsfogedens forslag forøget med en trommeslager. Patrouillebetjenten fik overdraget denne tjans, der skulle vederlægges efter en bestemt takst, dels for offentlige dels for private bekendtgørelser.

Knud og Karens skæbner er indtil videre uopklarede. De er døde efter 1891.

Læs mere om Knud og Karen