Knud Sørensen ~ Karen Kirstine Nielsdatter, Nørresundby


Vis stort kort


Knud Sørensen

Knud blev født den 23. september 1835 som barn nummer 4 ud af en børneflok på 8. Forældrene var Søren Andersen og Maren Madsdatter, som havde et husmandssted i Østerhalne.

Allerede inden konfirmationen blev Knud sendt ud at tjene og var tjenestedreng hos en gårdmand i Østerhalne i februar 1850. Lønnen har sikkert været et nyt sæt tøj til konfirmationen i april samme år.

Senere kommer han i tjeneste hos en gårdmand i nabolandsbyen Torpet, hvor han møder Karen.


Karen Kirstine Nielsdatter

Den 20. juli 1832 fødte den 20-årige Mette Maria Pedersdatter en lille pige i hjemmet hos sine forældre i Lindholm ved Nørresundby. Faderen var en tjenestekarl fra Hvorup, der hed Niels Christian Sørensen. De to blev ikke gift og det er uvist, hvad der senere blev af Niels Christian.

Den lille pige blev døbt i Nørresundby Kirke den 23. september 1832. I kontraministerialbogen – den kirkebog, som kirkesangeren førte parallelt med præstens hovedministerialbog – er pigens navn angivet som Karen Kirstine Nielschristiansdatter. I senere kilder er hun imidlertid aldrig set med andet navn end det mere almindelige Nielsdatter.

Karen voksede op hos sin mormor og morfar i Lindholm og boede hos dem i hvert fald indtil folketællingen i 1845. Morfaderen døde i 1846 og Karen har givetvis stadig boet hos bedstemoderen, da hun blev konfirmeret i Nørresundby Kirke i april 1847.


Konfirmation anno 1847

Frem til 1909 var ens borgerrettigheder betinget af, at man blev konfirmeret. For eksempel kunne man ikke få en skudsmålsbog uden at kunne fremvise konfirmationsattest. Og skudsmålsbogen fungerede både som pas, straffeattest og cv. Var man ikke konfirmeret, kunne man heller ikke blive gift eller stå fadder.

Skikken var, at de unge mennesker fik et nyt sæt tøj til deres konfirmation. I voksenstørrelse, så de kunne vokse i det, og i en god kvalitet uld, så det kunne bruges til gudstjenester og særlige lejligheder i mange år frem. Pigernes kjoler var sorte, så de ikke skulle vaskes så tit.

Ved konfirmationen var det reglen, at de fornemste og kvikkeste unge mennesker stod forrest, mens de fattigste og dummeste måtte finde sig i at stå bagerst. I april 1847 var Karen nummer 5 ud af 7 piger, som blev overhørt af præsten. Efterfølgende fik hun karakteren: Meget god Kundskab, god opførsel – hendes kundskaber var lidt over middel og for sin opførsel fik en middelkarakter. Men dog bestået og dermed vandt Karen Kirstine Nielsdatter fra Lindholm de borgerrettigheder, man nu havde i enevældens tid.



Ved skiftedag den 1. november 1848 flytter Karen fra Lindholm til Aalborg Købstad for at tjene. Hun ses i folketællingen fra februar 1850 i Maren Turis Gade i Aalborg, hvor hun er tjenestepige hos barber Simonsen.

Næste gang hun dukker op i arkivalierne, er i november 1854, hvor hun flytter til Torpet i Vadum Sogn efter at have opholdt sig i Hvorup. I Torpet får hun tjeneste hos en gårdmand, hvor hun møder den lidt yngre Søren Knudsen, som er tjenestekarl samme sted.


Vægter og arbejdsmand i Nørresundby

Ved folketællingen i februar 1855 er Knud og Karen tjenestefolk hos en gårdmand på Torpet Hede i Vadum Sogn, de er henholdsvis 19 og 22 år.

I november 1856 flytter Karen fra Vadum til Nørresundby, men i marts 1857 bor hun hos forældrene i Nørre Uttrup i Hvorup Sogn, hvor hun føder hun sønnen Søren. Knud vedkender sig paterniteten, og er på det tidspunkt tjenestekarl i Vadum Mølle. Søren bliver døbt i april 1857 i Hvorup Kirke, hvor Knud og Karen også bliver gift i maj 1858.

Familien bor i Nørre Uttrup frem til 1869, hvor børneflokken vokser til seks. I alle årene bor de til leje og Knud forsørger familien som daglejer. I efteråret 1869 flytter familien til Nørresundby, hvor Søren i de første år er arbejdsmand.

Ved folketællingen i 1880 bor parret med seks hjemmeboende børn i Bejlerstræde i Nørresundby. Knud ernærer sig som vægter. I 1890 er Knud Natpoliti. Nu er der kun en enkelt datter, der bor hos parret, der også har et barnebarn i pleje.


Om vægtere i Nørresundby

Af vægtere var der som regel 2, og udskiftningen skete jævnligt. Deres opgave var givet ved vedtægten, men derudover kom der i 1874 forslag fra en del beboere om, at de påny skulle synge de gamle vægtervers – eller i hvert fald udråbe klokkeslettene!
Sagen blev overladt til herredsfogedens afgørelse, og udfaldet ses ikke.
Også vægterne havde brug for kappe og regnfrakke, der bevilgedes særskilt. Lønnen, der i begyndelsen var ret beskeden, udgjorde i 1897 600 kr. årligt + udstyr (uniform, incl. støvler, samt hjelm, rem og fløjte) foruden et tillæg for at rense kloakbrønde og feje Torvet.
Staben af offentligt ansatte blev i 1898 på herredsfogedens forslag forøget med en trommeslager. Patrouillebetjenten fik overdraget denne tjans, der skulle vederlægges efter en bestemt takst, dels for offentlige dels for private bekendtgørelser.

Kilde: Nørresundbys kommunale Forvaltning af Svend Andersen



Ved folketællingen i 1901 er Knud arbejdsmand, og barnebarnet er stadig i pleje hos parret, der bor i Kongensgade 4 i Nørresundby.

Ved folketællingen 1906 bor de i Grønnegade 16, hvor de bliver boende til deres død. Karen Kirstine Nielsdatter døde 22. februar 1910 og Knud Sørensen den 3. november 1911. Begge var begravet på Nørresundby Kirkegård.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*