Niels Pedersen Yde & Maren Jensdatter

Niels og Maren var begge tjenestefolk i Vejgård i 1861, hvor de mødtes og fik datteren Nielsine. De blev ikke gift, og havde formentlig ingen kontakt til hinanden efterfølgende.




Vis stort kort


Niels Pedersen “Yde”

Niels var den yngste af Peer Yde og Maren Jensdatters tre børn. Han blev født den 12. marts 1819 i Sønder Tranders, hvor forældrene var indsiddere. Den 10. juni samme år blev han døbt i Sønder Tranders Kirke.

Ved folketællingen i 1834 er han tjenestedreng på en gård i Gug, og det er noteret, at han forsørges af Sognet. På det tidspunkt var han den eneste tilbage i Sønder Tranders. Både hans mor, storebror og storesøster var døde og faderen sad fængslet i København.

Han tjente formentlig stadig på gården i Gug, da han blev konfirmeret i Sønder Tranders Kirke den 5. oktober 1834. Hans opførsel var sædelig, men bibelkundskaberne rakte kun til den middelmådige karakter temmelig gode.

I de næste 15 år ses han som tjenestekarl på flere gårde rundt om i Sønder Tranders Sogn. I 1849 tjente han på Postgården, hvor hans far også havde tjent af flere omgange. Ved skiftedag den 1. november 1849 forlod han Postgården og flyttede til Vejgård i Nørre Tranders Sogn. Her var han fortsat ved folketællingen i februar året efter.

I 1853 bor han i Væverhusene i Nørre Tranders Sogn, hvor også den fraskilte Marianne Pedersdatter bor. De to bliver viet i Nørre Tranders Kirke den 18. september 1853. Ægteskabet varer dog kun et par år, idet de bliver skilt i slutningen af 1850’erne. Så vidt vides var ægteskabet barnløst.

Ind og ud af Viborg Tugthus

Den 23. januar 1855 klapper porten til Viborg Tugthus bag Niels Pedersen Yde. Han er blevet idømt 18 måneders fængsel for fårtyveri. En uge senere var der folketælling i hele landet og Niels Yde er registreret i Viborg Tugthus som Straffefange. Han afsonede hele straffen og blev løsladt igen den 23. juli 1856 og vendte tilbage til Nørre Tranders. Her er han tjenestekarl på en stor gård ved folketællingen i 1860.

Kort før nytår 1861 måtte han imidlertid igen den tunge vej til Viborg Tugthus. Denne gang for at afsone en dom på to års fængsel for kvægtyveri. Han blev løsladt den 29. december 1863. Herefter er det uvist, hvad han bliver af, men er ikke fundet på tilgangslisten i Nørre Tranders.

Den 6. januar 1868 smækker porten til Viborg Tugthus for tredje gang bag Niels Pedersen Yde. Igen er han dømt for kvægtyveri og nu lyder straffen på tre års fængsel. Han afsonede alle tre år og blev løsladt den 6. januar 1871.

I slutningen af 1872 går turen igen den efterhånden velkendte vej til Viborg. Ved Hjerm-Ginding Herreders Ekstraret 19. november 1872 idømtes han seks års fængsel for kvægtyveri.


Sidste mand lukker og slukker

Den 25. februar 1875 blev Niels Pedersen Yde en del af et lille stykke dansk retshistorie. Han var nemlig en af de 107 fanger, der sad tilbage, da det gamle og utidssvarende Viborg Tugthus blev lukket. I stedet blev Niels og hans 106 medfanget sendt til Horsens Tugthus, som var opført efter moderne principper i 1850’erne.

Viborg Tugt- og Forbedringshus var nedslidt i 1870’erne og levede ikke op til de tanker, man begyndte at gøre sig om straf og resocialisering i første halvdel af 1800-tallet. Da tugthuset blev opført i 1736, var formålet med frihedsstraf først og fremmest at kunne udnytte fangernes arbejdskraft, mens man afskrækkede dem fra at begå ny kriminalitet. I første halvdel af 1800-tallet begyndte man at interessere sig for, hvordan man kunne genopdrage fangerne og forbedre deres moral, når de nu alligevel var i myndighedernes varetægt.

Man skønnede, at den bedste vej til en forbedret moral var isolation. Fangerne skulle have tid og ro til at angre deres forbrydelser og på den måde blive bedre mennesker. I 1850’erne opførtes Tugthuset i Horsens og Forbedringshuset på Vridsløselille Mark med fængselsceller, hvor fangerne sad isolerede i aften- og nattetimerne. Det var noget andet end i Viborg, hvor de var vant til sovesale og køjesenge.

Tugthuset i Viborg blev ombygget og virkede i mange år som sindssygehospital. Tiden løb fra Horsens Statsfængsel i 2006, da det blev lukket ned og fangerne ført til det nybyggede Statsfængslet Østjylland 10 kilometer uden for Horsens.

Horsens StatsfængselHorsens Statsfængsel

Niels Yde blev løsladt den 5. december 1878 og tog så åbenbart til Viborg. Her opholder han sig i hvert fald ved folketællingen i februar 1880, hvor han er røgter på gården Vintmølle lidt syd for Viborg.

Men den 27. august 1881 ryger han igen i Horsens Tugthus for at afsone en straf på to år. Det er ikke afklaret, hvad dommen lød på. Det fremgår af navnelisten, at han blev sendt hjem til Sønder Tranders Sogn den 27. august 1883.

Herefter er det uvist, hvad der bliver af Niels Pedersen Yde.


Maren Jensdatter

Ifølge folketællingen fra 1860 var Maren født i Sindal omkring 1818.

Den første sikre efterretning om hende, er fra Nørresundby i december 1858, hvor hun får en datter uden for ægteskab. Datteren bliver døbt i Nørresundby Kirke i maj 1859, og på det tidspunkt er hun tjenestepige hos en færgemand i byen. Det oplyses desuden, at hun 10-månedersdagen forinden (tiden for barnets undfangelse) var tjenestepige hos sognefogeden i Nørresundby.

Ved folketællingen i februar 1860 bor hun stadig i Nørresundby. Nu hos en gammel tøffelmager, hvor Maren lever af sine Hænders Arbejde. Datteren Ane Marie bor hos hende.

I november 1860 flytter hun til Vejgård uden for Aalborg, hvor hun møder Niels Pedersen Yde. I februar 1862 får Maren endnu en datter uden for ægteskab, Nielsine Marie Jensen, der vokser op i Sindal – muligvis i familiepleje. Niels og Maren giftede sig ikke.

Efter dåben er der ingen sikre efterretninger om Maren, men det er muligvis den Maren Jensdatter, 47, Indsidder der i december 1862 flytter fra Nørre Tranders til Nørresundby.

Det kan også være den ugifte Maren Jensdatter, 65 år gammel, der i folketællingen 1880 bor i et hus i Sindal med 4 andre kvinder: Disse 5 koner underholdes af et legat og desuden søger de Erhverv ved husflidsgjerning. I så fald er det sikkert også den Maren Jensdatter, der dør i maj 1881: (fattig)Lem i Sindal Hospital, 63 Aar, død af Alderdomssvaghed.


Datteren måske sygeplejerske i 1890

Marens første datter hed Ane Marie Larsen. Det er muligvis hende, der ses i folketællingerne 1880 som tjenestepige i Tårs Sogn, og 1890 som sygeplejerske i Ugilt Sogn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*