Guide til østdanske skifteprotokoller

Sognenøgle til skifteprotokoller fra private godser, institutioner, præstekald m.m. øst for Storebælt

Samlet af Michael Dupont, Arkivaren.com, 2012.

Anmeldt af Kenneth Konrad Knudsen

Skifteprotokollerne er gode og væsentlige kilder til slægtsforskning. Først og fremmest giver de et overblik over mange menneskers indbyrdes slægtsforhold, men rummer også ofte detaljerede beskrivelser af afdødes ejendele. Det kan imidlertid godt være bøvlet at skulle finde et skifte, for man er nødt til at vide, hvilket gods, ens forfædre fæstede hos. Og når kronen, kirken, adelen osv. fordelte fæstegodset imellem sig, blev der ikke taget hensyn til landsbyskel og sognegrænser. Det er ikke ualmindeligt, at fæstegårdene i et sogn, endda i en landsby, var fordelt mellem 5-10 forskellige godser.

Derfor har man brug for et overblik, og det kan man få med det nyligt udkomne opslagsværk Sognenøgle til skifteprotokoller fra private godser, institutioner, præstekald m.m. øst for Storebælt.

Materialet er samlet af Michael Dupont og er en sammenfatning og opdatering af især to ældre registre for hhv. Sjælland og Lolland-Falster. Som titlen antyder, dækker sognenøglen Danmark øst for Storebælt inklusiv Samsø. Michael Dupont er cand.mag. i historie og ansat ved Rigsarkivet.


Opslagsværk uden dikkedarer

Sognenøglen har fokus på godser osv., hvis jorder ofte krydsede sogne- og amtsgrænser. Og her gør opslagsværket, hvad det skal. Sognene er sorteret alfabetisk og ud for hvert sogn er listet de skiftemyndigheder, der havde fæstegods i sognet. Af oversigten fremgår også, hvilke lokaliteter i sognet, der hørte under de enkelte skiftemyndigheder. Så ved man, i hvilket sogn og hvilken landsby, forfædrene boede, kan man med sognenøglen hurtigt indsnævre antallet af mulige skiftemyndigheder.

Også amterne optrådte som skiftemyndigheder (fx for krongodset) og her bidrager bogen med to historiske kort over amtstuernes grænser, der bl.a. blev ændret med amtsreformen i 1793.


Guide til de uøvede

Forfatteren har også udstyret bogen med en kort forklaring til, hvordan man bruger skifteprotokollerne foruden en en guide til, hvordan man finder skifterne på Arkivalier Online. Der er endda en lille guide til, hvordan man bestiller mikrofilmene på Rigsarkivet til fjernlån via det berømte og berygtede Daisy, hvis logik man nogle gange skal være arkivar for at kunne se.

Bogen er på i alt 83 sider og er et nyttigt værktøj for slægtsforskere med interesse i Østdanmark. Både for de uøvede, der først netop har fået mod på at supplere slægtsforskningen med mere end blot navne og datoer, og for de garvede, som bare mangler overblikket.

Bogen kan bestilles via forlagets hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*