Kristian og Anna Knudsen, fotomontage ca. 1952

Kristian Andreas Knudsen

Anna Tomine Sørensen Andersen

Vis stort kort

Gårdejere på Try Hede

Kristian og Anna fik datteren Magda i 1912. Kristian var tjenestekarl på en gård i Try, og Anna boede hos moderen i Hjallerup. Parret har formentlig mødt hinanden i Try, hvor Anna også var tjenestepige så sent som i 1910.

Kristian og Anna giftede sig 6. november 1914 i Dronninglund Kirke. Ved vielsen var Kristian tjenestekarl i Bolle, og Anna i Try.

I forbindelse med vielsen købte parret et lille landbrug på Try Hede, lidt vest for Try by. Stedet har i dag adressen Kildalgårdsvej 2, 9330 Dronninglund.

Sideløbende med driften af gården, gik Kristian ud som daglejer, og gravede blandt andet grøfter.

Alene med tretten børn

Kristian Andreas Knudsen døde af kræft, formentlig leukæmi, på Amtssygehuset i Dronninglund 29. juli 1940. Han blev kun 47 år og efterlod sig hustru og 12 børn i alderen 6-27 år.

Anna fortsatte med at passe landbruget med sønnen Aksel som bestyrer. Aksel overtog senere ejendommen, og Anna flyttede i stedet til Ørum, hvor hun var husbestyrerinde.

Anna Knudsen (siddende med hvidt sjal) omgivet af børn og svigerbørn, ca. 1962

Anna Tomine Sørensen Knudsen levede sine sidste år på plejehjemmet i Nørre Uttrup. Her døde hun 20. marts 1973, 80 år gammel. De var begge begravet på Dronninglund Kirkegård.

I familiegravstedet var også datteren Edel begravet. Hun døde af kræft i 1943.

Familien omtales i slægtsbogen Slægten fra Biersted Sogn, side 211-228.

Se oversigt over familien.

Niels Christian og Mette fik datteren Karen Kirstine (ane 33) sammen i 1832. Karen Kirstine blev født hos bedsteforældrene i Lindholm i juli 1832 og blev døbt i Sundby Kirke i september samme år. Niels Christian og Mette blev aldrig gift.

Vis Vis stort kort

Niels Christian Sørensen

Det er noget usikkert, hvor Niels Christian kom fra, og hvad der blev af ham efter hans møde Mette Maria Pedersdatter.

Da datteren Karen bliver døbt i 1832 er han tjenestekarl på en gård i Hvorup Sogn. Ved folketællingen i 1834 er han ikke længere på gården, og ses heller ikke i Hvorup Sogn.

Det er meget sandsynligt, at han er den Niels Christian Sørensen, tjenestekarl i Hvorup, der bliver gift med Karen Pedersdatter i november 1832 – 1½ måned efter datterens dåb.

Dette par, Niels Christian og Karen, flytter 1833 til Aaby, hvor de begge er tjenestefolk på forskellige gårde i 1834. I september 1834 får de sønnen Jens. I 1840 bor Karen alene hos sine forældre i Aaby. Niels Christian er muligvis den tjenestekarl, der ses på Elkjær Hovedgård i Sulsted.

I september 1844 får de sønnen Jens Christian. Karen bor i Aaby hos sin mor, mens Niels Christian bor og arbejder i Nørresundby. Karen bor fortsat hos moderen ved folketællingen i 1845, mens Niels Christian ikke er fundet nogetsteds.

Karen får i november 1847 sønnen Peder Nielsen Sørensen uden for ægteskab. Det fremgår ikke, hvor Niels Christian opholder sig på dette tidspunkt. I folketællingen 1850 ses Karen med de to yngste drenge i Aaby, hvor hun nævnes som fraskilt.

Herefter er der ikke fundet sikre efterretninger om Niels Christian Sørensen og Karen Pedersdatter. Det er endnu heller ikke entydigt bevist, at det var denne Niels Christian, der fik datteren Karen Kirstine Nielsdatter (ane 33) med Mette Maria Pedersdatter (ane 66).

Mette Maria Pedersdatter

Hun er muligvis den Mette Marie Pedersdatter, der ved folketællingen 1834 er tjenestepige i Østerhalne, Vadum Sogn. Og ved folketællingen 1840 hende, der er tjenestepige i Hvorup.

I juni 1840 bliver hun gift med Mikkel Nielsen i Sundby Kirke. Mikkel var fra Hurup i Thy. Parret får 4 døtre i årene 1840 til 1850. I de første år bor de i Nørresundby, inden de slår sig ned i Nørre Uttrup i Hvorup Sogn, hvor Mikkel forsørger familien som daglejer.

Mette Maria Pedersdatter døde i august 1853, kun 41 år gammel.

Mikkel Nielsen forblev herefter enkemand. Han blev boende i Nørre Uttrup, hvor han var daglejer. I folketællingerne fra 1870 og 1880 ses det, at han forsørges af fattigvæsenet. Han døde på Gildsiggård, fattiggården i Nørre Uttrup, i september 1883, 79 år gammel. Han blev begravet ved siden af Mette på Hvorup Kirkegård.

Søren og Kirsten Knudsen
Foto fra “Slægten fra Biersted Sogn”

Søren Knudsen

Sørens forældre giftede sig i maj 1858. I en årrække var faderen arbejdsmand i Hvorup Sogn, indtil hele familien flyttede til Nørresundby, hvor faderen i flere år var vægter og natbetjent.

Min farfar Henning Knudsen kan huske både Knud og Kirsten Marie. Efter sigende var Søren noget galsindet af natur.

Kirsten Marie Andersen

Der er ingen sikre efterretninger om Marie i folketællingen 1880, men hun er muligvis den 25-årige Kirsten Marie Andersen, der er mejerske i Sulsted Sogn.

Marie bliver en enkelt gang nævnt med tilnavnet “Loi”, både hendes far og farfar var kendt under dette navn. Det er usikkert, hvor det stammer fra.

Daglejer i og omkring Aalborg

Søren og Kirsten blev gift den 11. januar 1881 i Nørresundby Kirke. De boede flere steder omkring Aalborg og Nørresundby (se herunder).

I de første år var Søren arbejdsmand i Nørresundby og Aalborg, og ved folketællingen i 1890 modtog familien fattighjælp.

Senere flyttede de til Vadum, lidt nord for Aalborg, hvor Søren i 1906 var Daglejer ved Agerbruget. I 1908 beskrives han som Husejer.

Senere igen flyttede de til Try ved Dronninglund. Her anføres Søren 1921 som Landmand, i 1923 og 1925 kaldes parret Husfolk.

Aldersrentenyder i Nørresundby

I 1929 bor parret stadig i Try, og Søren beskrives som Aldersrentenydende.

I løbet af 1930′erne vendte parret tilbage til Nørresundby, hvor de boede i Kongensgade 11. Her boede de, da Marie døde 4. maj 1939 på Aalborg Kommunehospital, 80 år gammel.

Søren flyttede herefter til Vejgaard, hvor han muligvis har boet hos et af børnene. Han døde dog kort efter; 21. juni 1939, 82 år.

Begge var begravet på Nørresundby Kirkegård.

Søren og Maries bopæle

Årstal angiver hvornår de tidligst og senest er set på adressen.

Vis stort kort

Parret omtales i slægtsbogen Slægten fra Biersted Sogn, side 165.

Se familien i slægtsdatabasen.

Tre år forinden var min tiptipoldemor blevet født i Lindholm i Sundby Sogn, nabosognet til Vadum. Hun hed Karen Kirstine Nielsdatter.

I februar 1855, da de er henholdsvis 19 og 22 år gamle, tjener de på en gård på Torpet Hede i Vadum Sogn. Og her har de åbenbart fået et godt øje til hinanden. I marts 1857 opholder Karen sig i Uttrup – måske hos sine forældre – og føder der min tipoldefar, Søren. Knud udlægges som barnefader, og lille Sørens farfar, Søren Andersen, står fadder.

Herefter lever det unge par sammen i dødssynd helt indtil maj 1858, hvor de bliver gift i Hvorup Kirke. Et halvt år efter får Søren en lillebror. Gamle Søren nåede ikke med til brylluppet, for han døde i december 1857.

Familien bor i Uttrup i en del år, hvor Knud er daglejer og arbejdsmand. Men i 1870 flytter de alle til købstaden Nørresundby. I de første år er Knud fortsat arbejdsmand, men i slutningen af 1870′erne blev han vægter i Nørresundby og beskrives sådan ved folketællingen i 1880.

Inden folketællingen i februar 1890 er Knud blevet forfremmet til natpolitibetjent.

På et tidspunkt skrev jeg til Per Thomsen fra Sundsholmeren, Nørresundbys lokalarkiv, om han kunne belyse, hvad et job som vægter i Nørresundby anno 1880 indebar. Per henviste til bogen Nørresundbys kommunale Forvaltning af Svend Andersen, hvor man kan læse følgende:

Af vægtere var der som regel 2, og udskiftningen skete jævnligt. Deres opgave var givet ved vedtægten, men derudover kom der i 1874 forslag fra en del beboere om, at de påny skulle synge de gamle vægtervers – eller i hvert fald udråbe klokkeslettene!
Sagen blev overladt til herredsfogedens afgørelse, og udfaldet ses ikke.
Også vægterne havde brug for kappe og regnfrakke, der bevilgedes særskilt. Lønnen, der i begyndelsen var ret beskeden, udgjorde i 1897 600 kr. årligt + udstyr (uniform, incl. støvler, samt hjelm, rem og fløjte) foruden et tillæg for at rense kloakbrønde og feje Torvet.
Staben af offentligt ansatte blev i 1898 på herredsfogedens forslag forøget med en trommeslager. Patrouillebetjenten fik overdraget denne tjans, der skulle vederlægges efter en bestemt takst, dels for offentlige dels for private bekendtgørelser.

Knud og Karens skæbner er indtil videre uopklarede. De er døde efter 1891.

Læs mere om Knud og Karen