Vis stort kort

Christen Jørgensen “Kiil”

Christen blev født i juledagene 1763 og døbt nytårsdag i Horne Kirke. Forældrene var Jørgen Kiil og Anna Bjerg, der fæstede Kiilgården (Kilegården) i Højrup, få kilometer fra Hirtshals, der dengang kun var et lille fiskerleje.

Han blev konfirmeret i foråret 1780 og boede stadig hos forældrene i Højrup ved folketællingen i sommeren 1787, da han var 23 år.

Inger Marie Rasmusdatter “Smidt”

Marie, som hun blot kaldes ved flere lejligheder, blev født og døbt i august 1765 i Mygdal. Hun var datter af den stedlige skoleholder Rasmus Smidt og hustru Kirsten Poulsdatter.

Maries far døde i 1772, mens Marie endnu kun var seks år gammel. Moderen giftede sig i stedet med Peder Lauritsen, der overtog embedet som skoleholder i Mygdal.

Skoleholder i Højrup og Bangsbostrand

Christen og Marie blev trolovet i november 1787 og viet i december samme år i Mygdal Kirke. Allerede fire måneder senere, februar 1788, fik parret sønnen Jens.

En kilde nævner, at Christen Kiil var skoleholder i Mygdal efter vielsen. Her må være tale om en misforståelse, for ud over sønnen Jens fik Christen og Marie fire børn, som alle blev født i Højrup i perioden 1791-95. Det må derfor have været i Højrup, Christen Kiil var skoleholder. Maries stedfar Peder Lauritsen nævnes som skoleholder i Mygdal endnu ved folketællingen i 1801.

På et tidspunkt i løbet af 1795 flytter Christen og Marie med deres fire børn til Bangsbostrand ved Frederikshavn. Deres ældste søn Jens var død et par år i forvejen kun fem år gammel. I Bangsbostrand overtog Christen Kiil embedet som skoleholder efter Maries bror Anders Rasmussen Rønnest, som havde opgivet at gå i faderens fodspor og i stedet ville forsøge sig som murermester.

Affæren med Ane Baadsmand

Den 10. januar 1796 bliver en pige døbt i Flade Kirke og får navnet Ane Kirstine Christensdatter. Moderen hedder også Ane Kirstine, med tilnavnet Bådsmand, og hun udpeger skoleholder Christen Jørgensen Kiil som faderen til sin uægte datter. På det tidspunkt er Christen Kiil lige fyldt 32 år og Ane Kirstine Bådsmand var midt i 40′erne.

Sidespringet var dog ikke nok til, at Christen mistede sin stilling som skolelærer for landsbyens børn. Han og Marie blev i Bangsbostrand frem til 1799 eller 1800 og fik i mellemtiden yderligere en søn og en datter.

Videre til Læsø

Ved folketællingen i februar 1801 bor far, mor og seks børn i Vesterø på Læsø. Her er Christen nu i sin tredje stilling som skoleholder samtidig med, at han er kirkesanger i Vesterø Kirke.

“Kirkesanger og skoleholder i Vesterø” Christen Jørgensen Kiil døde den 27. april 1833 i Vesterø, 69 år gammel. Inger Marie Rasmusdatter kom på aftægt hos datteren Ane Cathrine i Vesterø, hvor hun døde den 10. oktober 1847, 82 år. Begge var begravet på kirkegården i Vesterø.

Se oversigt over familien.

Slægtsforskerne Birgitte Lykke Sommer og Flemming Væversted Jørgensen er også efterkommere af Christen Kiil og Marie Smidt.

Vis stort kort

Aftegning af Morten Olufsen Tvillings segl
Kilde: Slægten fra Biersted Sogn

Morten Olufsen “Tvilling”

Morten var født i Hjørring Købstad i 1650′erne. Faderen var Oluf Jensen Aarhus, rektor ved latinskolen og kapellan. Moderen var Birgitte Pedersdatter, præstedatter fra Tornby.

I 1680′erne underskriver han sig flere gang som Morten Olufsen Tvilling. Det er uvist, hvor tilnavnet stammer fra, men han har givetvis haft en tvillingbror eller -søster.

Helle Christensdatter

Helle var født i 1650′erne – formentlig i Sæby. Faderen var Christen Christensen, som i de år var kapellan og gårdejer i Sæby. Moderen var Ingeborg Christensdatter Bistrup, datter af en rådmand fra Hjørring.

Helle flyttede i 1662 med forældrene til Horne præstegård, hvor faderen blev kaldet til sognepræst.

Degn i Horne og Asdal

Morten Olufsen fik et embede som degn i Horne-Asdal omkring 1674. Her blev han gift med Helle, som var datter af præsten i de sogne.

Degnens primære opgave har været at holde skole for sognenes børn, men Morten Olufsen har formentlig også været kirkesanger ved gudstjenesterne i Horne og Asdal.

I nogle sogne boede degnen i en degnebolig, hvor skoleundervisningen også foregik. Men i de to fattige sogne, som ofte blev ramt af sandfygning, blev der først råd til at opføre en skole i 1732 – længe efter, Morten Olufsen var død. I stedet havde Morten Olufsen en lille gård, et bol, og undervisningen foregik på skift hos gårdmændene i området.

I 1690 var degnens årlige løn 4 tønder byg. Af sin sølle indtægt skulle han betale 1½ tønde rug i afgift til Hjørring latinskole. I en indberetning til biskoppen i Aalborg i 1690 meddeler Morten Olufsen, at indtægterne ikke var nok til, at han kunne brødføde sin familie og samtidig betale kopskat.

Ida Skeel var ejer af hovedgården Asdal 1645-85. Hun forsøgte at hjælpe den fattige degn, og forærede ham et stykke jord på Sønder Hede i Horne. Jorden fik han kvit og frit, og han skulle heller ikke betale skat af den, men det har krævet hårdt arbejde at bryde hedelaget og gøre jorden anvendelig til dyrkning:

haffur jeg bevilget Morten Olufsøn, degn i Horn at maa opbryde til tak Sønder Hede, som fattig, hvor det bedst kan være bryken, og Jorden hand være dygtig som skal til at forberede det Ringe Borlig (bol) med, som hand af mig i fæste har, hvilket hand skal nyde quit og fri for arbejd og landgilde, indtil jeg anderledes til Sinds Vorde, hvor imod hand skal give mig sin revers, at hand det af mig har sted og fest, og naar samme revers til min fuldmægtig paa Asdal leveres, haffuer hans samme fuldkommen stedmaal – dd paa Stemplet papir at giffue det til Witterlighed under min egen haand, 19 juni 1683.
Ide Skeel.

At dette er en rigtig Copie aff Originalen Widner jeg underskrifne med egen Haand.
Morten Olufsen Tvilling

Kilde: Aalborg Bispearkiv

I 1685 døde Ide Skeel og sønnen Otto Rantzau overtog Asdal. Greven var en af datidens største jordbesiddere, og han hjalp yderligere Morten Olufsen ved at afskrive de afgifter, som degnen skyldte i landgilde – den årlige skat, som Morten Olufsen skulle betale af sit fæste:

Morten Degn i Horne efterladis hans Skyld og Landgilde aff det hafte Bolig i Horn Niels Nielsen i fæste og fradøde, bortgive hannem og det jord som min sl. fru Moder hannem forundt haffner Wester Horne by indtil jeg anderledes til Sinds Vorder.

Stubdrup 12. November 1685
Greve Otte Rantzau

Dette at være en rigtig Copie efter Originalen vidner jeg

Morten Olufsen Tvilling

Den afdøde Niels Nielsen, som nævnes ovenfor, og hvis bolig Morten Olufsen overtog, var Mortens svigerfar i andet ægteskab. Vi ved ikke præcist, hvornår Helle Christensdatter døde, men sandsynligvis i årene 1681-85. Morten giftede sig herefter med Maren Nielsdatter, hvis fars bol Morten altså overtog i november 1685.

Solgte jord og ejendomme i Hjørring

Selvom lønnen var ringe og der ikke var nogen tjenestebolig til Morten Olufsen, så har han alligevel ikke været helt uden midler.

I 1670 solgte han sammen med sine søskende et hus i Hjørring til byens borgmester, Mikkel Madsen Vendelbo. Det vides ikke, hvor mange penge, huset indbragte. Huset var muligvis en arv fra moderen, Birgitte Pedersdatter, som var død i 1667.

I 1689 skænkede Morten Olufsen en halv fjerding jord til Sankt Catharinæ Kirke i Hjørring, og i 1694 solgte han den anden halve fjerding til kirken. Jorden har formentlig været en arv efter faderen, Oluf Jensen Aarhus.

Efter 34 år som degn i de to forblæste sogne Horne og Asdal, døde Morten Olufsen Tvilling i 1708 i en alder af 50-55 år.

Hans anden hustru, Maren Nielsdatter, døde i Højrup ved Horne i september 1734.

Sin søsters svigersøn

Helles mor døde i 1676, og faderen, sognepræsten Christen Sæby, giftede sig kort efter med Lisabeth Olufsdatter. Denne Lisabeth var Morten Olufsen Tvillings storesøster. På den måde blev Morten Olufsen altså en slags pap-svigersøn til sin egen søster.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 88+89.

Slægtsforskerne Poul Høj, Henrik Sørensen, Arne Nielsen og Elsebet Skov er også efterkommere af Morten og Helle.

Vis stort kort

Ditløf Mortensen

Ditløf (navnet blev formentlig udtalt “Ditlev”) var søn af Morten Olufsen, som var degn i Horne-Asdal sogne. Moderen var Helle Christensdatter, datter af præsten i Horne-Asdal.

Han var født omkring 1681 og er formentlig opvokset lidt syd for Horne by, hvor faderen havde et husmandssted.

Inger Jensdatter

Ingers ophav er ikke kendt. Hun var formentlig født i 1680′erne.

Almisselemmer i Horne

Der er ikke mange efterretninger om familien, for kirkebøgerne eksisterer kun tilbage til 1732, og hverken fæsteprotokoller eller skifteprotokoller fra hovedgården Asdal er bevarede.

Parret bosatte sig i Højrup i Horne Sogn. Her fik de mindst syv børn, født i perioden 1710-1730.

Fra 1732 findes en oversigt over modtagere af fattighjælp i Horne og Asdal. Som fattig af 3. Classe (de fattigste) ses Ditløf Mortensen. Som årsag til, at han skulle modtage fattighjælp, er angivet, at han havde tvende smaa Børn.

Ditløf Mortensen døde i november 1737, 56 år gammel. Inger Jensdatter døde i december 1758 og blev begravet på kirkegården i Horne nytårsdag 1759.

Skandalen om præsten Peder Hvid

I 1713-14 udspillede sig et større drama omkring præsten Peder Hvid med flere absurde retssager. Efter pres fra den magtfulde Otte Rantzau på Asdal endte det med, at præsten blev fradømt kjole og krave. Ditløf Mortensen var i december 1714 medunderskriver på en støtteerklæring til kong Frederik IV, som desværre for Peder Hvid var forgæves.

Læs mere om affæren i artiklen Peder Hvid – Horne-præsten der tissede i altervinen.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 44+45.

Slægtsforskerne Poul Høj, Henrik Sørensen, Arne Nielsen og Elsebet Skov er også efterkommere af Ditløf og Inger.

Vis stort kort

Anders Holm og Karen Thomasdatter

Hverken Anders’ eller Karens oprindelse kendes, men de var formentlig begge fra Horne eller nabosognet Asdal. Parret boede i Højrup i Horne Sogn.

Anders og Karen fik flere børn, men kirkebøgerne er kun bevarede tilbage til 1737, og skifteprotokollerne eksisterer heller ikke længere. Det er umuligt at finde ud af præcist, hvor mange børn de fik, men sønnen Morten fra omkring 1714 har været et af de ældste.

Anders Holm optræder på en liste fra 1732 over modtagere af fattighjælp i Horne og Asdal. Det er noteret, at han har tvende smaa Børn. Parret må have haft en del børn, når Morten var født i 1714 og de stadig havde småbørn i 1732.

Parret har formentlig fæstet et husmandssted i Højrup, som hørte under hovedgården Asdal. På Anders Holms tid var Asdal ejet af Rantzau-familien.

Området var fattigt og landbruget var plaget af sandfygning. Danmarks deltagelse i Den Store Nordiske Krig 1709-1720 har sikkert også kunnet mærkes i Horne med øgede skatter til finansiering af krigen. Omkring 1711 udbrød der desuden pestepidemi i Europa, som blandt andet kostede en tredjedel af Københavns indbyggere livet.

Karen Thomasdatter døde i oktober 1740, 53 år gammel. Anders Holm døde i 1742 og blev begravet lillejuleaftensdag på Horne Kirkegård.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 40+41.

Slægtsforskerne Poul Høj, Henrik Sørensen, Arne Nielsen og Elsebet Skov er også efterkommere af Anders og Karen Holm.

Vis stort kort

Morten Andersen “Holm”

Morten var født omkring 1713-14. Han var formentlig født i Horne Sogn, men kirkebøgerne herfra går kun tilbage til 1732.

Han blev konfirmeret i 1734 i Horne Kirke.

Inger Lauridsen

Ingers fødsel og herkomst kendes ikke, men hun var sandsynligvis også fra Horne.

Der var en fæstebonde ved navn Laurids i Terpet i Horne Sogn. Flere af hans børn bliver konfirmeret i 1730′erne. Inger kunne være en datter af denne Laurids.

Betler og almisselem

Morten og Inger blev gift i Horne Kirke 11. oktober 1741 og bosatte sig i Højrup i Horne Sogn. Der er ingen efterretninger om, hvad de levede af, men mest sandsynligt fæstede de et husmandssted.

Inger Lauridsen døde i Højrup i november 1764.

Ved folketællingen i 1787 bor Morten Holm hos en gårdmandsfamilie i Højrup. Morten er noteret som Betler og Almisselem. Datidens fattigforsorg gik ud på, at de mest trængende på skift boede hos områdets gårdmænd.

Morten Andersen Holm døde i Højrup i november 1788, 74 år gammel. Han og Inger var begravet på kirkegården i Horne.

Usikkerhed om parrets børn

Kirkebogsiderne fra 1740′erne er medtagne af fugt og slid og er næsten ulæselige. Det eneste barn, som det kan bekræftes, at parret fik, var sønnen Anders i 1745. Følgende var muligvis også børn af Morten og Inger:

• Thomas Holm fra Terpet står fadder for to af Anders’ børn i 1798 og 1801
• Niels Mortensen, født ca. 1743, tømrer og husmand i Højrup

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 20+21.

Slægtsforskerne Poul Høj, Henrik Sørensen, Arne Nielsen og Elsebet Skov er også efterkommere af Morten og Inger Holm.

Vis stort kort

Friderich Ditløfsen

Friderich var søn af Ditløf Mortensen og Inger Jensdatter fra Højrup i Horne Sogn. Han var født omkring 1717, men kirkebøgerne går desværre kun tilbage til 1732.

Friderich blev konfirmeret i foråret 1737.

Maren Christensdatter

Maren var datter af Christen Nielsen Blaae fra Rimmen i Asdal Sogn. Hun var født omkring 1726 og blev konfirmeret i Asdal Kirke i 1743.

Husfolk og skrædder i Asdal

Friderich og Maren blev trolovet i februar 1753 og viet tre måneder senere i Asdal Kirke.

Parrets første barn, Helle, blev døbt i Asdal Kirke i august 1753. I kirkebogen er anført, at de bor i Skagen. Her har de muligvis har været tjenestefolk.

Friderich overtog svigerfaderens fæste på Rimmen juleaftensdag 1754.

Fæstet var et lille husmandssted på knap en halv tønde hartkorn, og det har ikke kunnet brødføde en hel familie. I de første år supplerede Friderich indtægterne ved at arbejde som daglejer i området. Senere lærte han sig skrædderfaget og tjente lidt ekstra ved at sy og lappe tøj for folk på egnen.

Friderich Ditløfsen døde på Rimmen i juni 1793, 76 år.

Marens død ikke fundet

Maren Christensdatter overlevede Friderich, men hendes skæbne er uvis. Hun er ikke fundet i folketællingen fra 1801 og må være død i de mellemliggende år. Hun er ikke fundet død i Asdal eller Horne Sogn. Sønnen Morten bosatte sig muligvis i Tornby Sogn som voksen, og Maren kan være kommet på aftægt hus ham og være død det. Desværre er det svært at få bekræftet, for kirkebøgerne 1793-1798 er svært læselige, og perioden 1798-1814 mangler.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 22+23.

Slægtsforskerne Poul Høj, Henrik Sørensen, Arne Nielsen og Elsebet Skov er også efterkommere af Friderich og Maren.

Vis stort kort

Thomas Christian Christensen “Kiil”

Thomas var født i Horne Sogn; formentlig i Højrup, lidt syd for Horne by. Han blev døbt i Horne Kirke 16. januar 1791. Forældrene var Christen Jørgensen Kiil og Inger Marie Rasmusdatter Smidt.

Thomas’ far var skoleholder og fik en stilling i Vesterø på Læsø, hvor hele familien flyttede til omkring år 1800.

Maren Poulsdatter “Tveden”

Maren blev døbt i Vesterø Kirke den 18. august 1793. Forældrene var bolsmand og matros Poul Madsen Tveden og Maren Pedersdatter Skov.

Bolsfolk og fiskere i Vesterø

Parret blev viet i Vesterø Kirke den 4. december 1814 og fæstede herefter en gård eller et bol i byen. Thomas ernærede sig desuden ved fiskeri.

I folketællingerne fra 1845 og 1850 ses, at familien har et husmandssted i Vesterø og Thomas er fisker.

Maren Paulsdatter døde i Vesterø den 30. december 1850 af tuberkulose. Hun var begravet på Vesterø Kirkegård. Hun blev 57 år.

Thomas gifter sig igen og flytter til Østerby

Thomas blev boende i Vesterø indtil ca. 1859, hvor han i januar blev gift med Manasia Jacobsdatter fra Byrum. Han var 67 år, hun var 37. Parret slår sig ned i Østerby, hvor de får en søn i 1860.

Thomas Christian Kiil døde i Østerby den 22. september 1874, 83 år gammel. Han var formentlig begravet på kirkegården i Østerby, som var blevet taget i brug seks år forinden.

Manasia Jacobsdatter boede fortsat i Østerby ved folketællingen i 1880, men døde i november 1882 i fattighuset i Byrum, 60 år gammel.

Se oversigt over familien.

Slægtsforsker Birgitte Lykke Sommer er også efterkommer af Thomas Kiil og Maren Tveden.

Vis stort kort

Anders Mortensen “Holm”

Ved folketællingen i 1787 var Anders skomager i Vandt lidt nord for Horne by, hvor han boede til leje hos en husmand. I januar 1793 blev Anders gift med datteren, Maren. Det unge par overtog Marens forældres husmandssted.

I juli 1795 døde Maren i barselssengen med parrets første barn. Barnet, en dreng, overlevede i første omgang og blev døbt i kirken samme dag, som moderen blev begravet. Men han døde kort efter, kun 11 uger gammel.

Inger Friderichsdatter

Husmand og skrædder i Terpet

Anders og Inger blev viet i Asdal Kirke i november 1795 – 3 måneder efter Anders’ første hustru var død i barselsseng. Anders havde et par år forinden overtaget sin tidligere svigerfars husmandssted i Vandt.

Vandt er ikke fundet på hverken nutidige eller historiske kort, men det vides, at det lå ved Terpet, lidt nord for Horne by. I kirkebøgerne er stedet registreret under Horne Sogn, men i folketællingerne hørte det til Asdal Sogn. Ved Terpet i Horne Sogn lå en lille enklave, som hørte til Asdal Sogn. Vandt var måske navnet på et husmandssted i denne enklave. Enklaven var delvist afgrænset af Kjul Å, og Vandt henviser sandsynligvis til et vadested.

Anders Mortensen Holm døde i Vandt i marts 1812, 66 år gammel. Han blev begravet 2. april på Horne Kirkegård.

Herefter hører vi første gang om Inger ved folketællingen i 1834. Hun er på dette tidspunkt på aftægt hos datteren Maren og hendes mand, Jens Waldemarsen, på Heden i Asdal Sogn.

Maren døde i 1842, men Inger blev boende hos svigersønnen indtil sin død i december 1852. Inger Friderichsdatter nåede en imponerende alder af 92 år og var enkekone i over 40 år. Hun var begravet på Asdal Kirkegård.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 10+11.

Slægtsforskerne Poul Høj, Henrik Sørensen, Arne Nielsen og Elsebet Skov er også efterkommere af Anders og Inger Holm.

Vis stort kort

Hans Nielsen

Hans Nielsen ses en enkelt gang med tilnavnet “Loi” ved Kirstens død i 1869. Oprindelsen er ukendt, men sønnen Anders Hansen brugte også tilnavnet, ligesom det blev brugt om flere af Anders’ børn.

Kirsten Andersdatter

Hun er muligvis den Kirsten Andersdatter, 17 år, der i 1817 kommer til Biersted fra Brovst Sogn.

Koppevaccinen vandt frem i starten af 1800-tallet og blev udført systematisk fra 1810. Det var imidlertid for sent for Kirstens vedkommende og ved konfirmationen skriver præsten, at hun bærer dybe Ar af de naturlige Kopper.

Fattiglemmer i Nørhalne

Hans og Kirsten arbejder begge som tjenestefolk i Nørhalne i Biersted Sogn, da de får sønnen Søren Christian i oktober 1819. Søren var født uden for ægteskab og parret blev først gift i november 1820 i Biersted Kirke.

Efter vielsen overtog parret et jordløst hus i Nørhalne, hvor de levede under trange forhold. I de første år efter vielsen var Hans tjenestekarl, og senere omtales han som daglejer.

Ved folketællingen i 1834 modtager de fattighjælp til børnene, der betegnes som Almisselemmer. I 1845 er der blevet knyttet et jordlod til husmandsstedet, men Hans må stadig gå i dagleje for at kunne forsørge familien. I 1860 er det kun den yngste datter, der bor hjemme, og familien beskrives som Fattiglemmer.

Hans Nielsen døde i april 1861, 70 år gammel. Han betegnes fortsat som almisselem, og af skifteattesten fremgår det, at han intet efterlod sig.

Kirsten flyttede herefter ind hos en af sønnerne i Nørresundby. Her døde hun i februar 1869, 67 år. De var begge begravet på Biersted Kirkegård.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 4+5.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Hans og Kirsten Loi.

Bogen er udarbejdet af Inger Nellemann Sørensen i 1985 og tager udgangspunkt i mine tiptipoldeforældre, Anders Hansen (Loi) (1826-1881) og Maren Stephine Jensdatter (1823-1880), som boede i Biersted Sogn, Kær Herred. Det er anetavlen, jeg har indskannet, som med forordene fylder i alt 71 sider.

Copyrighten tilhører Inger Nellemann Sørensen, men i og med den er over 20 år gammel, ikke er i handelen, og i øvrigt aldrig blevet opdateret som lovet, så kan jeg godt forsvare over for mig selv at gøre den offentligt tilgængelig for et større publikum.

Det er egentlig lidt misvisende at kalde bogen Slægten fra Biersted Sogn, for i historisk perspektiv holdt slægten kun til i Biersted i kort tid. En gren kom fra Horne-Asdal Pastorat ved Hirtshals, og en anden kom fra Hjørring, hvoraf flere var rådmænd.

Man kan bl.a. læse om

• Min tip10oldefar, Terkel Christensen, der var rådmand i Hjørring og købstadens repræsentant ved kronprinshyldningen af Christian IV’s søn, den udvalgte prins Christian
• Min tip10oldefar, Christen Eriksen, der var skriver og ridefoged i Sejlstrup Len (med Hjørring som hovedby). Christen og hustruen Ellen Mogensdatter er bl.a. stamforældre til skuespiller Ebbe Rode, politiker Ove Rode, polarforsker Godfred Hansen, forfatter Paul la Cour og greverne Knuth-Winterfeldt
• Min tip9oldemors bror, præsten Anders Hjørring i Horne-Asdal, som spøger i præstegården
• Præsten Peder hvid, der (måske) tissede i altervinen.

Højreklik og download Slægten fra Biersted Sogn (3,9 MB)