Gårdmandssøn fra Øksenhede i Volstrup Sogn
Peder Mortensen blev født på Østergård i Øksenhede i 1764 som søn af Morten Pedersen og Maren Jacobsdatter. Han blev døbt i Volstrup Kirke den 13. maj samme år.
Som ung mand gik Peder i faderens fodspor og gik ind i hæren som hvervet soldat. Den 28. juni 1785 blev han optaget som rekrut i Prins Frederiks Regiment.
Regimentet holdt til i København, men i hvert fald i 1787, 1789 og 1793 havde Peder fået fripas, så han ikke behøvede at bo på kasernen. I stedet boede han i Øksenhede og Knæverhede i Volstrup Sogn, hvor han formentlig har arbejdet som tjenestekarl. Han har kun opholdt sig i København i de fire uger i foråret, hvor der var eksercits.
En kæmpe på 179 cm
Peder var den næsthøjeste af de 111 voksne mænd, som er registreret i lægdsrullen for Volstrup Sogn i 1793. Han blev målt til 179 cm (68,5 tommer) og har raget godt op i landskabet. Gennemsnitshøjden blandt de våbenføre mænd i Volstrup var 166 cm (63,4 tommer) og under en fjerdedel var over 170 cm (65 tommer). Volstrup Sogns højeste mand i 1793 blev målt til 180 cm (69 tommer).
Husmandsdatter fra Lille Ørtoft, Volstrup Sogn
Ane blev født i Lille Ørtoft i Volstrup Sogn i 1758 og døbt i kirken 20. august. Forældrene var Niels Lauridsen og Karen Hansdatter.
Få måneder efter Anes dåb får faderen fæstebrev på et sted i Øksenhede som i fæsteprotokollen kaldes en gård. Hartkornet, som angiver gårdens størrelse, var på 1 tønde og 4 fjerdingkar, så der er nærmere tale om det, man traditionelt kalder et husmandssted. Betegnelsen “gårdmandssted” brugtes sædvanligvis om gårde på 3-4 tønder hartkorn og derover.
I oktober 1763 fæster faderen et lidt mindre husmandssted i Gadholt, der ligger 3-4 kilometer nord for Øksenhede. Her voksede Ane op. Gadholt ligger i nabosognet Understed, men al jorden hørte under hovedgården Sæbygård.
Anes mor døde i 1786 og Ane har herefter overtaget rollen som husholderske hos faderen. Ved folketællingen i 1787 bor hun og faderen i Gadholt med Anes yngste bror, Jacob på 14 år. Ane er 30 år.
Gårdfæstere på Østergård i Øksenhede
Lørdag den 15. november 1800 var der dobbeltbryllup i Understed Kirke. Det ene par var Peder Mortensen fra Øksenhede og Ane Nielsdatter fra Gadholt.
Det andet par var Anes far, Niels Lauridsen, der som 70-årig blev gift med den 10 år yngre enkekone Ane Olesdatter. Ane Olesdatter overtog herefter husholdningen i Gadholt efter steddatteren, der selv skulle være gårdkone i Øksenhede.
Peder havde overtaget fæstet af fødegården Østergård juleaftensdag 1799. Moderen var død et halvt år forinden og svigerfaderen, der havde fæstet gården siden 1780, kom på aftægt.
Peder og Ane var henholdsvis 36 og 42 år, da de blev gift. Et år efter brylluppet fik de deres eneste barn; sønnen Morten.
Peder og Ane havde været gift i knap 20 år, da Ane døde den 31. august 1820, 62 år gammel.
Peder fortsatte med at drive gården med hjælp fra sønnen Morten og Mortens hustru. I 1830 overlod Peder fæstet til Morten, som dermed blev 3. generation på Østergård. Peder flyttede i stedet ind i aftægtsstuen.
Peder Mortensen døde 2. april 1840, 75 år. Han og Ane var begravet på kirkegården i Volstrup.
Opsving for landbruget – og krise
I parrets første år på Østergård var der højkonjunktur for dansk landbrug. Revolutions- og Napoleonskrigene havde raset i Centraleuropa siden 1792 og de danske bønder tjente godt på at sælge korn til de krigsførende magter. Det gjaldt ikke mindst i Nordjylland, hvor korneksporten betød, at Aalborg voksede til at blive Jyllands største by med landets tredjestørste havn.
Men de fede år blev afløst af magre i 1807. Danmark blev tvunget ind i Napoleonskrigen, da England stjal hele den dansk-norske orlogsflåde og beslaglagde en femtedel af handelsflåden. Danmark-Norge indgik i en skæbnesvanger alliance med Napoleon, der førte til, at Danmark gik statsbankerot i 1813 og måtte afstå Norge til Sverige i 1814.
For Aalborg og resten af Nordjylland betød det en tilbagegang på alle områder, som man først rigtigt fik vendt igen i slutningen af 1800-årene.
Endnu ingen kommentarer